Case

Scatec

Verdensmål
https://impactfund.dk/wp-content/themes/impactfund/assets/src/img/sdg-icons/da/gender_equality.avif https://impactfund.dk/wp-content/themes/impactfund/assets/src/img/sdg-icons/da/clean_energy.avif https://impactfund.dk/wp-content/themes/impactfund/assets/src/img/sdg-icons/da/climate_action.avif
Fakta
År 2024
Sektor Grøn energi & infrastruktur
Finansielt instrument Lån
Fond Impact Fund Denmark
Nuværende investering DKK 186.45m
Regioner Latinamerika

I Brasilien står vedvarende energi for næsten 45 procent af det primære energiforbrug, hvilket gør Brasiliens energisektor til en af de mindst CO₂‑intensive i verden. Brasiliens store afhængighed af vandkraft er dog i de senere år blevet udfordret af tørke, hvilket har ført til energimangel og prisudsving.

For at bidrage til en mere diversificeret energimix opfører Scatec ASA – en førende norsk leverandør af vedvarende energiløsninger – et solkraftværk på 142 MWp i den brasilianske delstat Minas Gerais.

El til 150.000 husstande

Projektet har særdeles gode solforhold og vil producere 307 GWh vedvarende energi årligt, svarende til det årlige elforbrug i mere end 150.000 brasilianske husstande.

Afsætningen af elektricitet vil ske gennem en privat 10‑årig elhandelsaftale (PPA) med den globale energimarkedsoperatør Statkraft for omkring 75 procent af den forventede produktion. Resten forventes solgt via korte, mellemlange og langsigtede PPA’er samt på spotmarkedet.

Øger solkapaciteten i Brasilien til 835 MW

De samlede anlægsomkostninger for solkraftværket er anslået til 85 mio. USD. Projektet finansieres med langfristet projektgæld uden regres, der dækker 35 procent, mens resten finansieres gennem egenkapital fra Scatec samt en kortfristet facilitet fra Impact Fund Denmark. Financial close for den langfristede projektgæld forventes i første halvår af 2025, og kommerciel drift forventes påbegyndt i første halvår af 2026.

Fokus på ligestilling og kvinders empowerment

Solkraftværket er placeret i et afsidesliggende landområde i det nordøstlige Brasilien, hvor beskæftigelsesmulighederne er begrænsede. Projektet vil skabe arbejdspladser både i anlægs- og driftsfasen, herunder gennem uddannelse og ansættelse af kvindelige medarbejdere. Scatec har tidligere erfaringer med initiativer for kvinders empowerment fra et andet solprojekt i Brasilien, som også vil blive anvendt i denne investering.