Lasso 2, der er udviklet og drives af Vena Energy, er et nyt solcelleanlæg på 500 MW i det nordlige Luzon på Filippinerne.
Når anlægget er fuldt operationelt, vil det være et af de største solcelleanlæg på Filippinerne. Projektet er i øjeblikket under opførelse og forventes at være i drift i 2027.
Lasso 2 forventes at producere omkring 815 GWh elektricitet årligt og reducere Filippinernes CO2-udledning med cirka 570.000 tons om året.
Investeringen foretages gennem Verdensmålsfond II, som Impact Fund Denmark har etableret sammen med PenSam, P+, PFA, PKA og PBU. Den er dækket af en garanti stillet af EU under rammen for Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+).
